Hvorfor Dubai?

26

Screen Shot 2016-05-05 at 14.44.00

Jeg fyldte år i går, og er blevet fejret de sidste to dage – det har været helt igennem fantastisk. Det er meget underligt og svært for mig at holde fødselsdag væk fra mine veninder og familie hjemme i Danmark, men det hjælper meget på det når jeg har så dejlige mennesker omkring mig her i Dubai.

Screen Shot 2016-05-05 at 14.43.30 Screen Shot 2016-05-05 at 14.43.49Screen Shot 2016-05-05 at 15.00.28 ijdkk

I tirsdags havde A og jeg besluttet os for at tage ud og sejle et par timer omkring Burj Al Arab, Palmen og Marinaen med nogle af vores venner. Vi sørgede for at der var drikkevarer og lidt mad, men på grund af der var ‘dry night’ lige netop den aften, var der ikke noget alkohol ombord (aftenen inden en helligdag må man overhovedet ikke drikke noget med procenter i, her i Dubai). Det gjorde faktisk slet ikke noget. Musikken spillede, vejret var skønt og vi havde en rigtig hyggelig tur ude på vandet.

Tilal Liwa

Screen Shot 2016-05-05 at 15.56.01

A kom med blomster 00.02am på min fødselsdag (10 point). Vi sov længe, spiste noget lækkert morgenmad på altanen, og så kørte vi afsted. A havde bestilt en overnatning til os på et hotel i Abu Dhabi, og eftersom Abu Dhabi ligger ca 1 time væk i bil, havde vi regnet med at vi kunne nå at ligge i solen og slappe af hele dagen. Abu Dhabi er kæmpe stort – vi havde lige glemt at se HVOR i Abu Dhabi det faktisk lå. Vi kørte i ca 3 laaaaaange timer, ikke langt fra grænsen til Saudi Arabien, langs veje hvor der ikke var andet end sand og kameler på hver side. Suuuuuuper. Endelig nåede vi frem til en lille oase, midt i ingen ting. Hotellet hedder Tilal Liwa, og ligger ude i Liwa-ørkenen. Se deres hjemmeside her.
Jeg siger dig, det var lækkert. Igen, fordi det var en muslimsk helligdag igår, måtte vi ikke drikke alkohol i offentligheden før klokken blev 19.30. Derfor tømte vi minibaren lynhurtigt og løb ned til poolen. Der var næsten ingen mennesker, og der var en ro der slet ikke kan beskrives. Hvis man svømmer hen til enden af poolen, kan man kigge ud over ørkenen. Ingen bygninger, ingen veje – bare sand og en enkel kamel (som er SÅ sød). A er lidt af en drengerøv, så han tog en quad bike og kørte rundt i en halv time, mens jeg bare nød livet.

Screen Shot 2016-05-05 at 15.31.38 Screen Shot 2016-05-05 at 15.31.28

Screen Shot 2016-05-05 at 15.22.57 Screen Shot 2016-05-05 at 15.26.00
Screen Shot 2016-05-05 at 15.23.30  Screen Shot 2016-05-05 at 15.22.39

Om aftenen tog vi hen på hotellets restaurant (der er lidt langt at køre, hvis man vil et andet sted hen), hvor vi fik noget lækkert mad og noget vin. Ikke nok med det, havde hotellet sørget for en kage og jeg fik fødselsdagssang på 3 forskellige sprog! Kagen kom med tilbage på hotelværelset, hvor vi sad og åd den med fingrene iført vores badekåber – luksus! haha

Screen Shot 2016-05-05 at 15.21.57 Screen Shot 2016-05-05 at 15.22.09

Tak til alle dem, der ønskede mig tillykke i går. Jeg er så glad og taknemmelig!
Nu er vi tilbage i Dubai. A er taget på arbejde, og jeg skal i gang med en masse skole ting som jeg ikke lige har fået set til. Ups.
I må lige undskylde kvaliteten af de billeder jeg ligger op. Jeg skal have fingrene i et nyt kamera, nu hvor jeg er gået i gang med det her bloggeri. Min iphone 6s kan ikke være med længere. Kan i anbefale et godt kamera der ikke fylder en hel taske og vejer et ton?

Derudover har tænkt mig at lave et indlæg omkring hvordan det var at være stewardesse. Hvad synes i?

Kys & Kærlighed fra 37 grader,
Screen Shot 2016-05-01 at 21.03.37

3 kommentarer

  • Jeg har boet i Saudi Arabien i 4 år, og selvom det er lidt noget andet end Dubai, var det helt fantastisk. Jeg kan sagtens forstå hvorfor I flyttede til det land. Nyd det og lær’ alt hvad du kan af den kultur. Det gjorde jeg, og det er jeg så glad for idag! 🙂

    http://www.camillaoverby.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mai Steenkjær

      Puha. Saudi Arabien er lidt noget andet, ja. Tager hatten af for at du klarede 4 år i en så anderledes kultur. Jeg er vild med Dubai, på godt og ondt. Jeg lærer noget nyt hver dag 🙂 Sikke en fin blog du har. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla Overby

      For at være ærlig, så savner jeg det! 🙂
      Det kan godt være svært for andre at forstå, fordi det er noget helt andet end Danmark. Men det handler om at lærer af dem, og ikke gå imod. 🙂

      Tusinde tak! Din er også meget anderledes – det kan jeg godt lide. Især fordi man kan relatere lidt til den 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvorfor Dubai?