Child-friendly Dubai

Fødselsberetning

screen-shot-2018-01-31-at-08-01-57

Jeg fatter slet ikke, at Victor fylder 1 år på lørdag. For 1 år siden, ændrede mit liv sig for ALTID, og jeg husker det stadig som var det i går. Jeg lavede en lille afstemning inde på Instagram om i ville have jeg skrev min fødselsberetning herinde, og det ville i tydeligvis gerne – så den får i her 😉

Allerede i uge 32 begyndte jeg at gå i fødsel. Er det ikke skørt? Forstået på den måde, at jeg blev indlagt med veer og var 2cm åben i uge 32, men det udviklede sig ikke til aktiv fødsel og jeg blev bedt om at være sengeliggende i nogle uger. Da bassen var ‘færdigbagt’, og det ikke gjorde noget han kom lidt før tid, fortsatte hverdagen som den plejede. Jeg gik lange tur (5km dagligt) med Hamilton, og havde 100 aftaler alle steder. Jeg kunne godt mærke, at jeg var begyndt at få ondt i lænden, og at jeg havde rigtig mange plukveer – men eftersom han ikke kom da vi troede han gjorde der i uge 32, var jeg sikker på jeg gik over tid. Det kunne jo lige passe. Jeg havde først termin d.14 Februar, og jeg skulle til tjek hos min jordmoder d.2  om morgenen for at se hvordan det hele stod til dernede. Jeg glemmer aldrig hvordan hun kiggede på mig, da jeg fik smækket benene op på briksen. Mine plukveer kørte for fuld-skrue, men det var intet nyt og jeg lagde næsten ingen gang mærke til dem længere. Anni, min jordmoder, fortalte mig at jeg havde åbnet mig 4cm og at hun blev nød til at sætte mig i gang for at undgå at jeg fik en infektion. ‘Hvor er Arttu?’ spurgte hun. Ja, det var så det næste problem … Arttu var på vej til Finland for at se sin datter da han lige havde 48 timers fri inden baby kom. Fedt. Mega fedt. Han skulle først være tilbage d.4 om aftenen, så jeg spurgte Anni om vi ikke kunne vente til d.5 – Nej, sagde hun. Det ville hun være ked af, så jeg ringede til Arttu, og forklarede situationen. Vi blev enige om, at han skulle flyve hjem næste morgen allerede, sådan at han i det mindste kunne have en dag med sin datter. Jeg havde virkelig dårligt samvittighed, men hvad kunne jeg gøre? Han blev nød til at skynde sig hjem hvis han skulle nå at være med til sin søns fødsel. Vi aftalte så at mødes på klinikken d.3 kl11, hvor hun ville prikke hul på vandet. Jeg tog hjem, og gik i turbo-mode. Jeg pakkede hospitalstasken om 100 gange, gjorde rent, fik afsat hunden, fik handlet ind til når vi kom hjem, fik sat min mor i gang med at bestille flybilletter til familien. Jeg sov SLET ikke den nat, selvom jeg virkelig prøvede at minde mig selv om at det var sidste gang i lang tid, hvor jeg faktisk var mig selv. Tankerne kørte bare rundt, men min allerstørste bekymring var, at Arttu ikke ville nå det. Vi havde begge været nervøse for at Arttu ikke ville være i landet når fødslen gik igang, så min gode veninde Susanne stod på standby hele tiden, og var klar til at tage med mig på hospitalet. Det var det ‘gode’ ved, at vi kunne planlægge det en smule – altså at jeg var sikker på Arttu kunne være med.

Han landede kl10 om formiddagen, og kl11 stod vi på klinkken. Anni prikkede hul på fostervandet, og så gik showet i gang. Hun sagde at jeg skulle ringe til hende når jeg var begyndt at få veer og når de var regelmæssige. Hun sagde også, at hvis ikke hun havde hørt fra mig inden kl18 ville hun give mig et kald, og jeg skulle forsøge at få noget søvn.
Seriøst – hvorfor var der ingen der fortalte mig, at når vandet gik, så tissede man altså i bukserne indtil barnet var ude??????? Det var jo sindssygt! Jeg havde en naiv ide om at når vandet gik, så kom der bare en masse vand, og så stoppede det. Nææææææææh nej. Det sivede ud af mig konstant, og hold nu KÆFT hvor var det ubehageligt. Alle bilsæder og sofaer blev dækket af tæpper og håndklæder – det var bare super lækkert. Der skete ikke rigtig noget (udover jeg tissede konstant i bukserne) i nogle timer, men det begyndte til gengæld at storme udenfor. Den vildeste sandstorm blussede op, og vi havde nået at være hjemme i 20 minutter inden vi kunne se vores gazebo ude i haven var ved at blæse væk. Vi løb ud i haven for at holde den nede, og mens jeg hang fat i den skide gazebo (kan i lige se det for jer?), så kom veerne. Imens jeg stod der og hjalp Arttu, kunne jeg ikke helt koncentrere mig om veerne og hvor mange der kom – men jeg var ikke i tvivl. Da der var styr på haven, lagde jeg mig på sofaen og bad Arttu om at tage tid på dem. Klokken var 14, og der var 4 minutter imellem mine veer. Jeg ringede til Anni, og vi kørte afsted (i sandstorm) ind på Hospitalet. Her i Dubai er sundhedsforsikringssystemet helt hen i vejret. Alle skal købe deres egen forsikring, og alle forsikringer er forskellige. Derfor skal hospitalet altid have godkendelse fra din forsikringsselskab inden de må behandle dig. Det vil sige, at du i teorien (der er sket før) kan komme ud for et uheld og skal opereres, men de rør ikke ved dig indtil de har fået ‘thumbs up’ fra forsikringen. Det er så langt ude et system, men ikke destomindre er det sådan det foregår. Sådan en fødsel kan snildt komme op og koste 40-50.000kr hvis man ikke er forsikret ordentligt. Vi havde alle vores papirer forberedt, og derfor gik det relativt stærkt med at få mig op på en stue. Fødselsforberedelse gør de ikke så meget i her i Dubai, men jeg havde deltaget i et ‘Hypno Birthing’ kursus forinden, og derigennem skrevet en såkaldt ‘Fødselsplan’. Her skulle jeg skrive hvordan JEG ønskede fødslen skulle foregå. Om jeg ville undersøges jævnligt, om jeg ville have smertestillende, om jeg ville høre noget særligt musik, om jeg ville have folk inde på stuen med mig og bla bla bla. Det er noget de fleste kvinder i Dubai gør, da tingene simpelthen ikke foregår som de gør på et dansk hospital for eksempel. Uden at fornærme nogen, så skal tingene virkelig skæres ud i pap for læger og sygeplejersker hernede, og sprogbarrieren kan tit være skyld i misforståelser – derfor rådes kommende mødre til at skrive sådan en plan så alle de involverede har en ide om hvad du ønsker. Jeg afleverede min fødselsplan, og selvom den er meget personlig, så vil jeg gerne dele den med jer da der måske er nogen der selv kan få glæde af den og måske gøre sig nogle tanker om sin egen fødsel;

screen-shot-2018-01-30-at-22-04-26

Den lyder måske meget fornem – men hvis jeg skal være helt ærlig, så fulgte jeg den ikke helt.
Da jeg var kommet ind på min stue, var kl15.30 og Anni var lige i hælene på mig. Arttu opførte sig som en anden Zombi pga manglende søvn, og da Anni kunne bekræfte at jeg ‘kun var 6cm åben’, kunne han godt lige nuppe en lur på en seng der havde rullet ind på stuen til ham. Jeg gjorde som der stod i min fødselsplan, og gik rundt i stuen og lyttede til musik. Det blev jeg hurtigt irriteret over, så da jeg slukkede for det ‘hypnose pjat’, så tog jeg en medicinbold frem, og hoppede op og ned på den. Det gjorde jeg faktisk helt indtil presse-fasen kom, og indtil da havde jeg slet ikke fået noget smertestillende. Da jeg skulle op på briksen og til det ‘sjove’, så fik jeg lattergas, og jeg kan huske hvordan følelsen mindede mig om min vilde ungdom med lattergas balloner på Tenerife! Det fik jeg vidst også fortalt alle dem der var på stuen. Jeg synes egentligt, at smerten var til at holde ud og at tiden var gået hurtigt, lige indtil da. Jeg kunne seriøst ikke være i mig selv, og stod på alle fire (ja som en hund), foroverbøjet over sengegæret på hospitalsengen. Der vågnede Arttu, og var HELT rundt på gulvet. Han kom op til hovedenden af sengen, og det tog ham lige et par minutter om at fatte det var ‘nu’. Da han havde lagt sig til at sove gik jeg stadig rundt på stuen og havde det helt fint, og da han vågnede var jeg ved at presse hans søn ud – GOD MORGEN!

Pressefasen gik ret hurtigt, og jeg husker ikke så meget af det. Det skal dog siges, at jeg lå ikke ned på ryggen på et eneste tidspunkt. Lige inden han kom til, nåede jeg til et punkt hvor jeg bare ikke kunne mere. Jeg var så træt, og jeg GAD ikke. Jeg er sikker på mange der har født før kan nikke genkendende til den følelse af at bare ikke har lyst til det mere. Anni mindede mig pænt om at jeg faktisk ikke havde noget valg, Arttu lovede mig en ny taske og et sæt nye vippe-extensions og VUPTI – så kom Victor Kai Makela til verdenen kl19.19 d.3 Februar 2017. Min søn.

 

3v1a0311_bw 3v1a0319_bw 3v1a0357_bw

Jeg fik lov til at ligge med ham i et stykke tid på brystet, og så blev han taget væk og undersøgt. Alt var perfekt – han var perfekt. Jeg sov ikke den aften, men lå bare og kiggede på ham ved siden af mig. Jeg husker at jeg var SÅ bange for der ville ske ham noget, og jeg var virkelig på vagt. Jeg er generelt ikke god til hospitaler, og selvom min forsikring dækkede mig ind til 2 overnatninger var jeg bare klar til at komme hjem næste morgen. Han havde en smule gulsot, men det skulle bare ammes væk sagde de, og ellers var de helt tilfredse med at vi tog hjem til os selv. D.5 tog Arttu tilbage på arbejde, og en lille uge senere kom min mor, stedfar og lillebror og blev i nogle dage, og resten har i fulgt med i via min instagram 🙂 Her i Dubai får man ikke en sundhedsplejerske der kommer på besøg, desværre. Man skal selv sørge for at bestille tid ved en læge til de forskellige ‘check ups’, og barnet skal også dækkes ind af en forsikring så hurtigt som muligt. Jeg savnede virkelig det danske sundhedssystem det første stykke tid, da det var VIRKELIG kompliceret at få styr på alle de rigtige dokumenter, selv sørge for at få ham registreret alle de rigtige steder, og så finde en god og pålidelig læge. Det lykkedes dog, og så snart alle formaliteterne kom på plads gik det hele.

Det var godt nok et langt indlæg, men jeg håber at i synes det var sjovt at læse min personlige oplevelse. Nu fylder han 1 år på lørdag, og jeg forstår slet ikke hvor tiden er blevet af? Vi holder en stor fest for ham herhjemme i huset, og jeg glæder mig til at dele billeder!

Skriv endelig hvis i har spørgsmål til noget af det 🙂

6 kommentarer

  • Amanda

    Tak for at dele din oplevelse 😊 var din jordemoder/Anni dansk? Hvad ligger der i overvejelserne om ikke at ville ligge på ryggen under pressefasen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mai Steenkjær

    Hej Amanda. Ja, Anni er dansk. De fleste danske kvinder der skal føde her i Dubai går hos hende 🙂
    Jeg valgte simpelthen ikke at ligge ned under pressefasen, da jeg ikke synes det giver logisk mening at gøre sådan, når halebenet gøre det noget sværere at presse ‘lige ud’. Ved at være på alle 4, får man naturligt hjælp af tyngdekræften til at få baby ud 🙂 Giver det mening?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    Tak for svar 😊 ja det giver super god mening. Det havde da været godt at vide dengang jeg fødte på ryggen 😆 gik nu heldigvis hurtigt alligevel. Men altid inspirerende at høre andres oplevelser. Føler mig meget priviligeret over at andre vil dele 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mifi

    Du skriver om en masse spændende ting som man gerne vil høre om 😀 kan rigtig godt lide de ting du skriver også virker du bare rigtig ærlig hvilket jeg bare elsker 😀 jeg kan godt lide du skriver sååååå langt. Hvergang jeg er færdig med at læse din blog tænker jeg “øvvv nu er historien slut. Gid der var flere linjer jeg kunne læse” du skriver så spændende hihi..

    Har et meget nysgerrigt spørgsmål.. Jeg har set du havde billeder på insta hvor du bor i en lejlighed udsigt til Marina og vand.. er det ikke ekstrem dyrt at bo der? Skal man være rig for det? Ved godt din mand er pilot i Dubai og sikkert tjener godt men

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mai Steenkjær

    Det er dejligt at høre! Mange tak 🙂
    Har været bange for mine indlæg er for lange!

    Da vi flyttede herned boede vi et år i en rigtig lækker lejlighed i Marinaen. Den var meget dyr, ja. Heldigvis er en del af min mands løn ‘beregnet’ til at betale husleje, og vores budget var højt nok til at bo der. Man kan sagtens finde lejligheder i marinaen til billigere penge end hvad vi gav. Vi har dog valgt at flytte i hus lidt længere væk fra Marinaen for at få mere plads, en have og for at spare lidt flere penge op 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mifi

    Tak for svar! Og nej du skriver ikke langt 😀 det er lige som det skal være. Os læser er ret nysgerrige på alt muligt og derfor er det interessant at der bliver skrevet om nogen ting som vi ikke rigtig har vidst noget om 😬

    Hvad koster det at bo i marinaen som i gjorde? Du behøver ikke at fortælle om jeres egen hvis det er for privat, men hvad skal man af med om måneden ca hvis man skal bo i et af de flotte store lejligheder med udsigt til marinaen? Hvor ville det være fedt at have en lejlighed i marinaen

    Siden  ·  Svar på kommentar

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Child-friendly Dubai