Bliver mit barn syg af at bo i Dubai?

Forældre med hvert sit sprog …

eb12860b-2ce2-4d31-bf5f-8627c42396c5

Victor er begyndt at bruge sin stemme virkelig meget. Lidt for meget og lidt for højt nogle gange, men det er så sjovt at høre ham føre en samtale med sig selv på babysprog. Han er simpelthen blevet så underholdende og har så vanvittigt meget personlighed! Jo flere ‘milestones’ vi kommer til i hans udvikling, jo mere tænker jeg på én af de helt store der er i vente: Sproget.
Som de fleste af jer nok ved, er A fra Finland. Han taler ikke dansk, og jeg taler kun lidt finsk. Vi taler engelsk sammen i dagligdagen, og derfor har det fra starten af været lidt uklart hvilket sprog Victor skulle tale. Det naturlige ville jo nok være engelsk, i og med at det er vores fællessprog og det sprog der bliver brugt til dagligt i Dubai, men SELVFØLGELIG skal Victor også have det danske og finske med. Derfor, på baggrund af en tidligere samtale med en sprogterapeut, har vi besluttet os for følgende … Jeg taler udelukkende dansk til Victor, Arttu taler udelukkende finsk, og når vi er sammen eller når han er sammen med andre bliver der talt engelsk. Han kommer åbenbart hurtigt til at lære, at han skal kommunikere på forskellige sprog i forskellige situationer, hvilket virker dybt forvirrende for mig. Måske undervurderer jeg børn, men 3 sprog helt fra starten virker meget voldsomt. Lily, Victors storesøster, lærte flydende engelsk på 1,5 år i en alder af 5, så jeg har jo selv oplevet tæt på hvordan børns hjerner er som svampe! De suger bare alt til sig og lærer ting SÅ hurtigt. Når vi er i Finland, agerer hun og Arttu som tolke mellem mine svigerforældre og jeg. De taler ikke engelsk, og det sætter VIRKELIG sine begrænsninger. Den situation skal Victor selvfølgelig ikke stå i med sine bedsteforældre. Mine bekymringer bliver også mindre, jo flere tresproget børn jeg møder – for dem er der rigtig mange af her i Dubai. Jeg stod for eksempel i en butik forleden dag og betragtede en lille 4-5 årig pige stå og føre en samtale med sin mor på tysk, vende sig om og spørge sin far om noget på italiensk (tror jeg det var), for så at tale med ekspedienten på engelsk. Det var dybt imponerende! Det fik mig virkelig til at føle, at det faktisk er en gave vi giver Victor, med så mange sprog. Han går jo nok hen og bliver en meget begavet lille dreng rent sprogligt, og det kan jo åbne så mange døre for ham i livet!
Det ender nok med at blive et problem når han kan bagtale sin mor med sin far, men den tid den sorg! Vi er blevet forberedt på, at Victors sprog i det hele taget bliver lidt forsinket da hans lille hjerne lige skal regne det hele ud, men det skal nok komme.

Derudover starter børnene i skole (pre-school) når de er 3 år her i Dubai, og de skal også lære Arabisk! Det er virkelig sejt, synes jeg. Det samme gjorde jeg i England, men der lærte jeg bare fransk som lille (kan ikke huske en dyt den dag i dag).

Taler jeres børn flere sprog? Har i gode råd? Kom endelig med dem, for lige nu ‘winger vi den’!

Ellers vil jeg gerne sige tak for alle de gode råd i har givet mig i forbindelse med mit sidste indlæg her, om de helbredsproblemer vi er løbet ind i. Det er SINDSSYGT hårdt og nedslidende at høre sit barn rasle på den måde, men det virker til han er i bedring. Jeg håber inderligt at det ikke udvikler sig.
Jeg har også noget VILDT spændende jeg vil dele med jer indenfor de næste par dage .. stay tuned 😉

Mai x

4 kommentarer

  • Cecilia

    Vores pige skal også til at lære 3 sprog. Synes at det er en udfordring at nå at snakke både svensk og dansk.( Kæresten står for det sidste ) jeg synes at det bliver noget volapyk når jeg snakker. Bliver en blanding af begge sprog

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mai Steenkjær

    Ja, det bliver nok endnu mere kompliceret nu hvor svensk og dansk er så ens på mange måder. Jeg har dog en veninde, som også taler dansk og svensk til hendes søn, og han har lært at skille det ad nu! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg syntes i gør det godt. Det er super godt at jeres dreng lærer tre sprog. Jeg personligt har spansk som mit modersmål, men da jeg kom til Danmark glemte jeg at snakke spansk og brugte det ikke. Det har nu gjort den dag i dag at jeg forstår alt spansk men snak det, kræver lidt. Det ærger mig så meget at mine forældre ikke har været lidt mere skrappe med mit sprog og sørgetfor jeg ikke glemte det spanske sprog. Så det er super fedt han har 3 sprog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Som sprogforsker kan jeg sige, at I gør det helt rigtige for jeres søn. Det er en kæmpe gave at være flersproget og han kommer ubesværet til ar skifte mellem dem. Det ses ofte, at børn der har flere modersmål lærer at tale en smule senere end børn med et modersmål, men de kommer ko hurtigt efter det:-) han skal nok blive en helt perfekt lille verdensborger 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bliver mit barn syg af at bo i Dubai?