Beauty pt1

Stepmother

screen-shot-2018-03-11-at-20-43-37

Dette indlæg er ikke til for at provokere, og da man aldrig ved hvem læser med, vil jeg ikke komme for meget ind på Arttu’s ekskone og deres forhold. Jeg kommer endda til at oversætte indlægget til engelsk, sådan at der er så få misforståelser som muligt.  Indlægget handler udelukkende om mine tanker, følelser og minder fra den 4-årige periode jeg har haft titlen som ‘bonusmor’. Dog vil jeg sige, at det IKKE har været nemt altid, og jeg skal nok dele nogle af de udfordringer der har været med jer.

screen-shot-2018-03-11-at-20-44-03

Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg ville ende med en FFFF’er (finsk-fraskilt-far-på-fyrre). At blive stedmor var heller aldrig en del af planen. Jeg blev selvfølgelig gjort opmærksom på at Arttu havde en datter fra starten af, og jeg så det aldrig som et problem – om ikke andet, var det en bonus, da jeg alle dage har været glad for børn. Jeg var hverken årsagen til Arttus skilsmisse, eller den første kvinde i hans liv efter bruddet. Derfor havde jeg, naivt nok, ikke forudset så meget modstand og had fra den anden part.
Første gang jeg mødte Lily, var hun 3 år. En lille, sød og uskyldig pige, der var fanget i en rimelig grim skilsmisse. Hun var 2 år da hendes mor og far gik fra hinanden, og kendte derfor ikke rigtig til andet, hvilket var ret heldigt kan man sige – men for mig at se, var hun udemærket godt klar over at stemningen ikke var helt god. Vores allerførste møde fandt sted i i zoologisk have efter hendes valg. Vi talte ikke samme sprog, men jeg gjorde ALT for at vi kunne kommunikere så problemfrit som muligt. Som månederne passerede, fandt vi vores egen måde at tale sammen på igennem selvudviklet tegnesprog, og blev hurtigt ret tætte. Hun var ikke i tvivl om, at jeg elskede hende helt fra starten af – det har hun selv fortalt mig efterfølgende.

I og med at vi ikke talte samme sprog i starten, og hun var så lille, gav det også en del udfordringer. Jeg havde ikke en jordisk chance for at opdrage, hjælpe, lære … det var SÅ frusterende. Derudover kunne jeg heller aldrig have hende alene, da jeg ikke altid kunne forstå hendes behov. Arttu har aldrig haft en fast samværsordning grundet sine skæve og uregelmæssige arbejdstider, så Lily var hos os når det passede ind i hans skema. Da det blev klart for alle at jeg ikke var en ‘pauseklovn’ og at jeg var kommet for at blive, fik Lily pludselig ikke lov til at komme hos os så ofte uden en kamp. Jeg kunne gå meget mere i detaljer her, men jeg ønsker ikke at hænge nogen ud.

screen-shot-2016-06-14-at-20-26-53
screen-shot-2018-03-11-at-20-43-48

Da Arttu og jeg besluttede os for at flytte til Dubai, var det også som om at situationen blev mere overskuelig for alle parter. Så skulle vi ikke være ‘bange’ for at løbe ind i hinanden, og vi kunne trække vejret. Oprindeligt var planen at Arttu skulle være hjemme hver anden måned, men det tillader hans arbejdsskema ikke. Jeg kan se hvor hårdt det er for ham, men de finder ud af det, og det tager jeg hatten af for. Meget kan man sige om fortiden, men de formår virkelig at samarbejde omkring Lily, trods afstand. Meget vand er også løbet under broen (er det ikke det man siger?) – Lily fik en lillesøster 2 måneder inden Victor blev født, og hun har fået en stedfar som virker til at være helt fantastisk. Derudover blev vi enige om at Lily skulle starte i en engelsk børnehave for 2 år siden. Det har resulteret i, at hun i dag taler bedre engelsk end sin far! Det er sgu da fantastisk!!!! Sikke en gave det har været for alle, men især for mig. Nu har jeg mulighed for at kommunikere til fulde med hende, og jeg synes selv vi har fået et enormt godt forhold. Jeg er hendes ven, men også hendes ‘anden mor’, som hun kalder mig. Jeg er ikke altid enig med den måde hun bliver opdraget på, men lige på det punkt skal jeg nok kende min plads, og holde min mund. Sådan er det at være stedmor; man får alt det ansvar og alle de arbejdsopgaver en mor har, når barnet er i din varetægt, bare uden at have så meget at sige til noget som helst. Det er faktisk noget, der virkelig irriterer mig – altså at jeg føler jeg bliver tvunget ud på sidelinjen så snart de mere ‘alvorlige’ beslutninger bliver taget i Lily’s liv, men så snart hverdagen melder sig bliver der forventet enormt meget af mig.
Jeg elsker Lily, som var hun min egen. Hun er en klog, sjov, fornuftig, elskværdig og omsorgsfuld pige. En skøn og kærlig storesøster, som Victor beundrer helt ekstremt. Det er DYBT rørende at se dem sammen. Alle de personlighedstræk, skal hendes mor have æren for mest. Hun har stået for 90% af hendes opdragelse, og hun har god grund til at være stolt af sin datter.
Jeg elsker at følge med i hendes udvikling, og se hende vokse op. Der går efterhånden en del måneder mellem vi ses, men intet er forandret når vi er sammen. Hun ved helt sikkert hvor hun har mig.

screen-shot-2018-03-11-at-20-43-26 screen-shot-2018-03-11-at-20-57-25

Hvad så med nu? Jamen, jeg har stadig aldrig mødt Lily’s mor. Jeg har aldrig talt med hende. For mig, virker det helt vanvittigt, men jeg kan ikke gøre mere end jeg har gjort. Jeg håber bare at tingene bliver anderledes på det punkt en dag, især for Lily. Jeg håber virkelig at hvis du der læser dette indlæg er enlig mor/far, og kommer til at stå i den situation hvor der pludselig kommer en ny forældre ind i dit barns liv, så giv vedkommende en chance. Jeg ved godt, at det ikke er alle nye kærester påtager sig opgaven som bonusforældre, men hvis de gør, så lad vær med at kæmpe for meget imod. Det skaber mest af alt problemer for dit barn, og de fornemmer ALT. De ønskede ikke at deres forældre skulle gå hver til sit, og jeg tør vædde med at den nye kæreste heller ikke gik efter at finde en partner med et barn. Sådan er livets lotteri efterhånden. Man spiller med de kort man får! Det er et KÆMPE ansvar at få titlen som stedmor eller far, og i bund og grund er et fornuftigt samarbejde bedst for alle.

Jeg spurgte lige Lily om hvad hun synes om det at have 2 hold forældre, og her er hvad hun sagde;

Lily Olivia, 7 år
“I love it! Its so cool! Isabelle at school sometimes gets jealous but then I tell her that sometimes it’s a bit annoying because I now have a brother and sister who always wants to steal my iPad when I’m playing alone. But it’s ok because I love them and they are so cute. I wish they could play together sometimes and share toys. Also it’s fun to have 2 mums and 2 dads, because then I get lots of presents and grandparents” 😂

screen-shot-2016-06-14-at-20-31-04

ENGLISH:

This post is not intended to provoke anyone, and since you never know who may be reading, i will not say too much about Arttus relationship with his first wife out of respect. This post is purely to share my thoughts, feelings and experiences throughout the 4 years i have had the title ‘stepmother’. I will however say, that it has been far from easy always, and i will share some of the challenges with you. 

I never thought i would end up with a Finnish, divorced, forty year old father. Becoming somebodies stepmother definitely wasn’t part of the plan either. I was made aware of Lily’s existence from the very beginning, and i never saw it as a problem – if anything, it was a great package deal since i love children. I was not the reason for Arttu’s divorce, nor was i the first woman in his life after their split. Therefore, i very naively never imagined the resilience and hate i have faced. The first time i met Lily, she was 3 years old. A small, sweet and innocent little girl, caught up in a pretty rough divorce. She was 2 years old when they split up, and therefore didn’t know any different really – it was however pretty obvious that she knew things weren’t great between her parents.
She decided that our first ‘date’ would be at the zoo, and i remember doing everything in my power to make communication run as smoothly as possible even though we didnt speak the same language. As months passed, we learned to communicate through our own developed sign language. She never doubted that i loved her from the start – she has even told me so.

Since we didnt speak the same language, there were a few issues. I didnt have a chance in hell to teach her things, help her, participate in raising her … it was so frustrating. I could never have her alone, since i didn’t always understand her. Arttu never had a fixed ‘visitation’ schedule due to his changing work hours, so he had Lily whenever he could. When it became obvious that i was going to stay around in their lives for a long time, things changed however. Visitation suddenly became very difficult and not flexible at all. I could go into detail here, but i choose not to. 

When we decided to move to Dubai, it was as if it gave everyone a chance to breathe. The original plan was that Arttu would be in Finland every second month, but that hasnt been possible due to him having so short periods off work. I can see how hard it is for Arttu to be away from Lily, but they skype very often, and i have to give credit to how well they co-parent despite the distance. A lot of water a passed under the bridge, and now Lily even has a little sister who was born 2 months before Victor. She also has an amazing stepfather, so things couldnt really be better taking the circumstances into account. We also started Lily in an english kindergarten a couple of years ago, which has resulted in her speaking better english than her dad these days!! Its incredible, and it has been totally life changing for me especially. Speaking the same language has allowed us to become closer and communicate freely. Im not only her ‘second mother’ as she calls me, but im also her friend. I may not always agree on how she is raised, but thats not my business. Thats the deal you get as a stepmother – you get all the responsibility and work that comes with being a mother, but you have no say in her upbringing. 

I love Lily as if she was my own. She is a smart, funny, wise, lovable and caring girl. An amazing big sister, who Victor is obsessed with! It is extremely touching to see them together. All these characteristics, are down to her mother. She has raised her pretty much solo, so the credit goes to her. I feel honoured to watch her grow up and will always do my very best to be there for her regardless.
Ive still never met Lily’s mother. Ive never spoken to her. I know it sounds completely insane, but without going into too much detail – i cant do more than i have done. I really hope things change for everyones sake, but especially Lily’s.
I also hope, that if you who is reading this is a single parent, and suddenly have to accept that another person coming into your child’s life with good intentions, then please dont fight them. Im sure they didn’t have plans about getting involved in your drama, but nonetheless they did, and now they have responsibility for your child sometimes. It is a hard job being the stepparent. The person mostly effected by all the fighting, is the child, and it definitely isnt their fault. They never asked for the drama either! 

I asked Lily how she felt about having two sets of parents, and here is what she said: 

Lily Olivia, 7 years old (almost)
“I love it! Its so cool! Isabelle at school sometimes gets jealous but then I tell her that sometimes it’s a bit annoying because I now have a brother and sister who always wants to steal my iPad when I’m playing alone. But it’s ok because I love them and they are so cute. I wish they could play together sometimes and share toys instead of mine. Also it’s fun to have 2 mums and 2 dads, because then I get lots of presents and grandparents” 😂😂😂

4 kommentarer

  • Julie

    Du elsker hende som din egen? Hold nu op. Hvorfor skriver du ikke lidt om hvor stort et skvat din mand er og at du ikke gider forlade ham fordi du ingenting er uden ham? Du er ikke blogger og fancy! Village Girl

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Tak for denne post. Jeg er for nylig blevet “alene” Mor og har en lille søn på snart 2 år. Jeg synes det er beundringsværdigt, at du i den grad har taget din mands barn til dig og taget titlen som “bonusmor” alvorligt.
    Jeg har lidt samme holdning som dig og så alligvel ikke helt. Jeg ønsker, at hvis min søn en dag får en stedmor, at hun vil elske ham og at de får et godt forhold til hinanden. Jeg ønsker også selv at møde hende og have et godt samarbejde med hende. Dog er jeg ikke enig i, at hun skal interagere i forhold til opdragelse eller have ansvaret for min søn på samme måde som jeg. Der er kun én mor, og det er mig. Lige som han også har kun én far. Ansvaret som værende forældre er 100% kun mellem mig og hans far. Heldigvis er mig og min søns far fuldstændig enige på det punkt. Men med det sagt, så vil jeg gerne lægge vægt på, at jeg støtter relationen med en kommende stedmor. Hun kommer til at betyde noget for min søn og derfor er det vigtigt for mig at understøtte det. Men jeg ser det som hvad det er, en stedmor og ikke en mor mere. Hvis jeg var stedmor, ville jeg heller ikke selv ønske at påtage mig rollen som en mor, for det har han/hun allerede. Men nærmere en nær relation 😊❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mai Steenkjær

      Hej Christina
      Jeg kan sagtens følge dig og dine holdninger. Jeg kunne ALDRIG finde på at overhovedet forsøge på at erstatte Lily’s mor. Hun er ikke et sekund i tvivl om at hendes mor er hendes mor, og jeg er nummer 2. Det er helt naturligt i og med vi ses så sjældent. Jeg tror man skal huske på at alle situationer er forskellige, og at alle mennesker er forskellige. For eksempel, er Arttu ikke særlig praktisk og struktureret. Alt det praktiske bliver lagt over på mig, og helt automatisk påtager jeg mig mor-rollen. Som jeg også skrev, så holder jeg mig i baggrunden i forhold til opdragelse – jeg er mildest talt dybt uenig om mange af tingene i hendes opvækst, men jeg finder mig i det, fordi det er ikke min plads. Det respekterer jeg. Jeg tænker bare, at nu hvor jeg netop har så meget ansvar når hun er hos os, burde jeg kunne irettesætte og opdrage som jeg ser rigtigt. Lilys stedfar bliver kaldt for far – noget Arttu har haft enormt svært ved, men i og med at hun deler sin hverdag med ham, er det vel forståeligt at han fylder rigtig meget.
      Det er fedt, at du er enig med din eks – jeg håber, at når tiden kommer til at lukke andre ind, at i finder ud af det og at det hele går efter jeres plan <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hej Julie – hvorfor skriver du ikke lidt om hvor stort et SKVAT du er? Jalousi er en grim ting..

    Siden  ·  Svar på kommentar

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Beauty pt1