Kære Danmark

Deler jeg for meget?

 

screen-shot-2018-05-12-at-13-31-03

Buksedragten kan købes her.

Da jeg startede min blog, havde jeg ikke rigtig nogen plan. Som udgangspunkt skulle den omhandle mit liv i Dubai, men hurtigt blev det til så meget mere. Jeg er hverken fashion blogger, beauty blogger, travel blogger – jeg skriver bare om hverdagen, som en slags online dagbog. Mine tanker, mit liv og alt det der sker i det. Jeg er dybt beæret over, at i gider  følge med, for jeg nyder virkelig at få mine tanker ned på skrift. Jeg bliver så glad for de beskeder jeg får af jer, både som kommentarer med også privatbeskeder, for det er tydeligt at se vi hjælper hinanden! Jeg har bare bidt mærke i, at der er mange der roser mig for at jeg er SÅ ærlig, og deler ud af så meget. Det har fået mig til at tvivle på, om jeg er for åben? Der er selvfølgelig mange ting jeg ikke skriver om, da jeg ikke synes det er passende at dele ALT, og i sidste ende hænge folk ud. Det kan hurtigt komme til at gøre mere skade end gavn, at lufte alle de udfordringer man bøvler med, eller de tanker man har – især i en situation, som den jeg står i nu. Jeg ved godt, at jeg højest sandsynligt vil kunne få mine læsertal til at skyde i vejret, hvis jeg skrev om alle de årsager bag min beslutning om at flytte fra Victors far. Jeg ved derimod også hvor meget drama det ville skabe, og hvor mange mennesker jeg ville gøre ked af det.

Jeg er blevet premium blogger her hos bloggers delight, hvilket jeg er SUPER glad for. Det betyder også, at der bliver stillet nogle krav til mig, og jeg vil jo gerne gøre det så godt som muligt. Når det så er sagt, så ønsker jeg heller ikke at skabe mere uro på privatfronten. Lige nu er det vigtigt at A og jeg har respekt for hinanden, og ikke provokerer hinanden mere end højest nødvendigt. Det tjener virkelig intet godt formål for nogen af os. Derfor forsøger jeg at finde en balance mellem hvad der er passende at dele, og hvad der er bedst at holde for mig selv. I sidste ende, er dynamikken i mit liv vigtigere end min blog.
Jeg ved, at de fleste vælger bare at lade et ‘brud’ i kærlighedslivet forbipassere, uden at komme med nogen udmelding. Folk kan jo selv regne det ud, når kærlighedserklæringerne på de socialemedier ophører, og de bliver erstattet med filosofiske quotes. Hvorfor i alverden skulle man også skildre med sin ulykkelighed, til skue for alle? Folk man faktisk ikke kender?
Selvom jeg ikke er en kæmpe blogger som alle snakker om, så er det virkelig svært for mig at fortsætte, uden at komme med en form for udmelding, i og med min instagram og blog handler om min hverdag. Det bliver jo en smule svært at skjule, at jeg er flyttet hjem til Danmark …

En hvis herre er i hvert fald pisse træt af jeg skal blogge, imens alt det her står på. Jeg synes egentligt jeg har været meget respektfuld, men stod det til ham, lukkede jeg ned for mine socialemedier og lod som ingenting. Der er vi så forskellige, kan man sige.

Anyway, hvad synes i om det? Synes i det er upassende, jeg skriver så private indlæg? Burde jeg være mere overfladisk, og have et kritisk filter på?

x

8 kommentarer

  • Pernille

    Jeg er ny læser af din blog, og har ikke læst alle andre indslag, ramte dog lige dette; dit nyeste. Personligt var jeg igennem helvede (og lidt til) sidste sommer da min kæreste og jeg gik hver til sit, og hvis der var noget jeg tog med mig fra oplevelse så var det, at INGEN har ret til at bestemme hvad man skal skrive, så længe man kan stå ved sig selv, og ikke mindst sandheden! Jeg elsker følgende citat fordi det opsummerer det meget godt: “ You own everything that happened to you, Tell your stories. If people wanted you to speak warmly about them, they should have behaved better”
    Har man børn sammen, er det dog fornuftigt at mestre en grad af diplomati. Når det så er sagt, så synes du skal stå ved dig selv, dit liv og dine fortællinger, for det er dit, og det kan ingen tage fra dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kimmie

    Synes din måde at skrive på indtil nu i forhold til brud, har været respektfuldt, og har ikke da hvertfald ikke kunne læse hvorfor i mellem linjerne 🙂 og læserne vil jo gerne vide noget – men synds du klare det godt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lykke

    Jeg synes du har et godt filter det privat men ikke for privat – jeg elsker at følge med din blog, for du giver den ærlig mening også uden at træde nogle over tæerne 👌🏻 Jeg nyder og læse og følge med og få lidt af den indre kerne af dit liv uden at det bliver for privat, men kan forholde sig til tingene og det er virkelig dejligt ❤ bliv ved med at skrive som du gør, for det virker! 👌🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Med ærlighed, dog med al respekt for sit privatliv, kommer man længst😘❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Georges

    Nej! Du skal gøre som du plejer, være ærlig og dele de tanker du har lyst og brug for at dele.
    Har fulgt dig LÆNGE! Og jeg ville sådan savne din blog hvis du stoppede, så DONT!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • nanna

    Nej, jeg synes din blog er for nice! Det er SÅ skønt at du er åben… jo det kan da være farligt, da man jo næsten føler at man kender hinanden med det du deler, men jeg synes du deler det med respekt. Keep going!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Bliv ved som du er ❤️👌🏻 Jeg elsker at læse hvad du skriver, alt er ikke sukkersødt og fantastisk – og kan godt lide den måde du formidler dine tanker og oplevelser på 👏🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Synes på ingen måde du deler for meget.
    Og ville være helt vildt mærkeligt ikke og nævne det? Jeg synes det er dejligt når mennesker deler ellers bliver det også for overfladisk for mig.
    Del hvad der føles rigtigt for dig og hvad DU har lyst til- det bestemmer du jo heldigvis også selv 🙏🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kære Danmark