Her skal vi bo ...

Fra at føle sig alene, til at være det.

5ed8b265-ebe1-4b87-9d59-079caf4cc473

Nogle af jer der har fulgt mig i noget tid, kan måske huske dette indlæg.
Jeg skrev det en morgen, hvor jeg havde virkelig kæmpet med Victor hele natten. Jeg var fyldt op med frustrationer (jeg var dødtræt), og der var mange af jer der kunne relatere til det. Selvom man er i et forhold, er det langt fra alle par der har en lige arbejdsfordeling når det kommer til forældrerollen. Det er egentligt også okay. Da jeg blev mor, vidste jeg godt at jeg kom til at stå med det meste – jeg var godt klar over, hvem jeg fik et barn med.
Trods det, så kunne jeg godt trække stikket ind imellem og tage ud med mine veninder, velvidende om at barnets far kunne tage ham – uden at have dårligt samvittighed, og fordi jeg sagde han skulle 😉 Men selvom jeg havde været ude om natten, og V’s far var hjemme, var det stadig mig der stod op kl kvart-i-kvalme, efter 2,5 timers søvn og med tømmermænd. Det er egentligt utroligt hvad man kan, når man bliver mor.

Nu hvor jeg er rejst så langt væk fra V’s far, kan jeg jo ikke lige sige at jeg tager ud i weekenden med pigerne, eller at jeg lige tager på tur en weekend. Det kunne jeg jo egentligt heller ikke dengang vi boede sammen, da han faktisk ikke har haft ham i over et halvt døgn selv (det må blive uddybet en anden god gang), men jeg vidste jo at når han ikke var på arbejde, kunne jeg godt ‘booke’ ham som barnepige. Jeg står pludselig helt og aldeles alene. Uden farmand og uden nanny, til at aflaste mig. Uanset hvordan man vender og drejer det, og selvom vi har en rigtig god plan for hvordan Victor skal se sin far så ofte som muligt, så kommer vi ikke til at have en almindelig deleordning, hvor jeg ved med sikkerhed at jeg har ‘fri’ hver anden weekend, ligesom mange andre. Jeg må lige pointere, at jeg har veninder og familie som rigtig gerne vil hjælpe med at passe V, så jeg kan trække vejret, men deres liv skal jo ikke gå i stå bare fordi vi er kommet hjem. Jeg vil ikke berøve dem af deres fritid, eller forvente de aflaster mig. Jeg traf beslutningen om rejse hjem med min søn, og jeg er mere end okay med, at det er sådan her det bliver. Jeg tror bare, at det er begyndt at gå op for mig, hvor ‘lænket’ jeg egentlig er. Nu hvor jeg er tilbage i Danmark, og der sker så mange ting jeg gerne vil deltage i, kan jeg ikke bare sige ja, fordi jeg ikke har andet planlagt den dag. Jeg har jo ikke ‘fri’, fordi jeg har Victor, som også skal tages hensyn til.

Når V starter i vuggestue her i starten af Juni, kommer det til at blive sindssygt underligt, da jeg har været sammen med ham de fleste af døgnets 24 timer, i 16 måneder. Jeg kommer til at føle, at jeg mangler en arm, og jeg er ikke et sekund i tvivl om at det kommer til ar være meget overvældende for mig. Jeg er til gengæld heller ikke et sekund i tvivl om, hvor godt det bliver for os begge. At løsrive os lidt fra hinanden, og få noget mere indhold i vores hverdag.

Jeg er glæder mig til at vi kommer ind i en rutine, og vi får en dagligdag – men jeg ville lyve, hvis jeg sagde jeg ikke var nervøs. Jeg er PISSE nervøs, men jeg er sikker på det nok skal gå. Det skal nok gå rigtig godt.

Er der nogen af jer, der står i en lignende situation? Hvordan får i det til at gå op i en højere enhed?

Kys og kærlighed

x

8 kommentarer

  • Anne

    Jeg står i lignende situation som dig. Jeg er alene med min datter Mira på knap 2 år. Jeg er ikke sammen med min datters far, vi har ikke boet sammen siden februar 2017, men for at være ærlig, selv da vi boede under samme tag var det 100% mig. Han sov i andet værelse osv. Nu: han bor dog i samme by som os, men vi har absolut ingen fast ordning, og Mira er blevet passet hos andre 2 gange- 1 gang med overnatning (hvor jeg kom derhjem for at være der hvis hun vågnede), og anden gang var hvor barnepigen/mormoren😉 var herhjemme og tog afsted da jeg kom hjem. Så det med at føle sig lænket, kender jeg godt. Men vi mødre er utrolige, vi finder altid ud af det ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Jeg har været alene med min søn siden graviditeten, og han er nu 14 måneder. Det er sindssygt hårdt at være alene med en baby og alle ens egne behov bliver næsten ikke-eksisterende. Det er selvfølgelig også helt vildt fantastisk, at man oplever en stor ro i hjemmet, for det er kun en selv der bestemmer over opdragelse osv! Jeg oplevede en kæmpe lettelse, da min søn kom i vuggestue. Hold nu op, hvor var det skønt at kunne tage et bad, ligge neglelak og bare drikke en kop kaffe i ro og mag, hvor jeg kun skulle tænke på mig selv. Det føltes så velfortjent! Selvom det er hårdt i starten, så husk dig selv på at du fortjener det, at du er verdens bedste mor for V og at V lærer så uendeligt meget ovre i vuggestuen! Så vil jeg også sige at du skal give din familie og venner lov til at hjælpe dig. Så meget som muligt! De tilbyder kun deres hjælp, hvis de har lyst. Jeg ville have været død af udmattelse, hvis det ikke var for min familie og venner. Selvom du er alene, så giv dig selv lov til at huske dig selv! Man behøver jo ikke hver anden weekend ude med veninderne, men at have bare en aften til sig selv er guld værd! Jeg har den ordning at min mor og far tager min søn én overnatning om ugen. Bare så jeg kan skrive opgave, gøre rent og hygge om mig selv. Det kan klart anbefales! Det er sundt at savne hinanden en gang i mellem. Også mellem mor og søn 😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mai Steenkjær

      Jeg glæder mig virkelig også til at han skal starte i vuggestue. Jeg glæder mig helt vildt til at ‘være mig selv’, mens han er der. Jeg ved også hvor godt det bliver til ham, og hvor meget han får ud af det. Det er jo en win win, for alle parter.
      Mht den ordning du har med dine forældre, lyder det egentlig meget fornuftig. Det må jeg lige prøve at få implementeret.
      Tak for råd! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg kan virkelig godt forstå at det kan virke uoverskueligt. Men du skal nok klare det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marlene

    Jeg er 100 % alene mor, min søns far er desværre utilregnelig. Min søn er også fra feb17. Men jeg kan så meget genkende dine tanker, man er lidt mere låst fast. Meeeeen når den lille så er i vuggestue nyd dine timer for dig selv, ja der skal gøres rent osv. Men prioriter tid til dig!! I stedet for at se dig som låst fast, så vend den om, du har aå megen alene tid med din søn, jeres Bånd til hinanden kan ingen slå 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mai Steenkjær

      Ja, jeg er også ret sikker på at jeg kan trække vejret lidt bedre når han starter i vuggestue. Kommer helt sikkert også til at savner ham når han så er der. Man kan aldrig vinde! haha

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia

    Hej Mai,
    Jeg har været alene – far har ham 1-2 gange om ugen af et par timers varighed – med min søn på næsten 20 måneder siden halvvejs i graviditeten. Han var planlagt, bruddet var ikke med min gode vilje, men således går livet nogle gange. Og må jeg så sige: jeg ville ikke tøve et sekund med at tage et barn mere alene. Du har KUN dig selv at blive vred/irriteret på, når rengøring, vasketøj, madlavning, oprydning, etc ikke er nået. Og så lærer du at slappe af i det. Jeg har fået en kæreste nu, som er fantastisk, men det er også en udfordring lige pludselig at være to: pludselig er der en anden der også har en holdning til puttetider/bordskik/opdragelse/you name it. Og der er også en at blive frustreret på, hvis man ikke lige synes fordelingen er lige. Så når din situation nu er således, så bare vent: du vil lige pludselig opleve at det er 10 gange nemmere at være alene. For det er nemlig vildt opslidende at være alene OG være vred/skuffet/irriteret/etc på en, som man troede var der lidt mere.

    Elliott og jeg har fået det vildeste bånd af at være alene, og selvom det ikke var mit ønskescenarie, og at jeg ønsker flere børn sammen med McDreamy og ikke alene, så har det givet vores mor-søn forhold noget helt unikt og særligt. Det er af og til hårdt, men jeg synes ikke det har været mere hårdt end hvad veninder med børn og mand har givet udtryk for af og til.

    Lover, at det bliver godt. Alt kræver tilvænning. Al ny start er hård, men det skal nok gå! Både du og Victor er seje ☀️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her skal vi bo ...