Online shopping

Min søn skal køre Formel 1 …

Jeg kan huske dengang vi fandt ud af, at Victor var en dreng.
Det første A gjorde, var at købe en elektrisk bil som han kunne lege med. Han var også fast besluttet på, at han skulle have finsk pas (der tabte han), sådan at han SKULLE i militæret når han blev 18. Allerede der, stillede jeg mig på bagbenene, og fik lige mindet ham om at det kunne jo sagtens være, at vores lille dreng ikke gad alt det der. Det kunne jo godt være at vores lille dreng hellere vil danse ballet, og slet ikke kunne tåle tanken om gevær og alt det pjat. A sagde direkte til mig, at han måtte gerne spille fodbold og danse ballet, hvis han kunne finde tid til det ved siden af alt det motorsport han ville komme til at dyrke….

Fra da Victor lå inde i min mave, havde jeg et ønske om at beskytte ham fra sin fars ‘forventninger’. Det lyder måske meget hårdt, men A har altid drømt om at få en dreng han kunne dele sin store passion med, men jeg ville være så ked af, hvis min lille baby følte at han ikke var ‘god nok’ i sin fars øjne, hvis nu at biler ikke interesseret ham i det mindste, for eksempel. A har kørt semi-professionel Race i rigtig mange år. Han startede sin karriere ret sent, men har uden tvivl et kæmpe talent. Han vandt mange løb dengang han boede i Finland, og det har altid fyldt meget i hans hverdag. I hvert fald alt den tid jeg har kendt ham. Da vi flyttede til Dubai, kørte han også for et hold, som klarede sig virkelig godt i de sæsoner han var med. Nu kører han Rally, og ligger faktisk øverst i ranglisten i det nationale mesterskab. Derfor forstår jeg også godt, at han virkelig ønsker at have det til fælles med sin dreng.

Nå .. tilbage til pointen.
Jeg ved ikke om det er fordi, at jeg var til utallige racerløb dengang jeg var gravid med V, og lyden af motorerne derfor var bekendt for ham helt fra starten af, eller om det er fordi at han allerede var med ude og se sin far køre i Abu Dhabi dengang han var 1 uge gammel, men biler har altid været det bedste han ved. Da vi boede i Dubai, og Victor og sin far havde dage sammen, så var det som regel på racerbanen – og han ELSKEDE det. Biler biler biler. Alt skal handle om biler – han elsker at køre i bil, han vil KUN se Cars i fjernsynet, han vil kun lege med biler. I vuggestuen siger de også, at det er helt vildt, hvor meget han går op i biler. Det er egentlig ret sødt, og jeg ved det gøre hans far virkelig glad – og stolt. Så stolt, at han allerede har købt ham en ‘bambino go-kart’ som han kan køre i når han fylder 3 år ….. 3 ÅR !?!?!?!?!?!?! Jeg synes det lyder helt hjernedødt, og jeg er på ingen måde enig med ham om at han skal det. Jeg har bare en mavefornemmelse af, at jeg ikke får så meget at sige når den dag kommer. Jeg er relativ sikker på, at det kommer til at falde Victor helt naturligt, ISÆR når han har sin far som en kæmpe støtte. A har jo en ide om, at min lille baby skal køre Formel 1 en dag … shit!

Det er en meget farlig sport, men hvad kan jeg gøre? Hvis Victor brænder for det, så skal jeg ikke stå i vejen. Tænk hvis han udvikler så stor en talent, at han kommer langt med det? Jeg tænker alt for meget, og det kan meget vel være at det IKKE bliver sådan. Måske ender han faktisk med at blive balletdanser, og alle de her bekymringer har været ubegrundet?

Det jeg egentligt vil med det her indlæg er, at spørge jer, om i tror man kan påvirke sine børn til at blive som man ‘vil have dem’, eller om de er så indviduelle med deres egen holdinger, allerede når de er små? Jeg tænker at det er ret almindeligt, at et barn følger i deres forældres fodspor … eller hvad? Han skal jo sagtens nå at få nye interesser, men betyder det at vi ikke skal ‘dyrke’ dem han har nu alt for meget?

Kom gerne med jeres erfaringer, da jeg synes det kunne være vildt spændende at høre om andre har oplevet lignende med deres børn.

Kys og kærlighed,

Mai x

 

1 kommentar

  • Christina

    Hej
    Egentlig tror jeg nemt man kan påvirker dem til at blive til det man gerne vil have
    Men det er vel i bund og grund det vigtigste og vores børn, selv følger deres hjerte og får en identitet i det arbejde/fremtid de gerne selv vil
    Vi har ingen fancy uddannelse i vores familie, men min søn på 9 år, har nu i flere år sagt han vil være flymekaniker, og det eneste jeg som
    Mor kan, er vel bare at støtte ham i hans valg for fremtiden?
    Jeg er sikker på Victor selv finder sin egen vej for hvad han gerne vil, min dreng elsket også alt mwd biler i nogle år, sov med sine biler osv osv.
    ❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Online shopping