Min søn skal køre Formel 1 ...

Samvær på tværs af landegrænser …

I sidste uge kom vi hjem fra Finland, hvor Victor og jeg har været sammen med A i 2 dage.
Som tidligere nævnt, er målet at de skal se hinanden en gang om måneden, indtil vi finder ud af hvad fremtiden bringer for os. Det betyder selvfølgelig, at vi alle skal rejse rigtig meget, for at det puslespil skal gå op. Vi kan også ligeså godt erkende, at det bliver V og jeg der skal rejse mest, da A’s arbejde ikke er voldsomt fleksibelt. Jeg føler også et kæmpe ansvar for, at Victor skal se sin far så ofte som muligt, i og med det er mig der valgte at ‘gå’, og flytte hjem til Danmark. Det bliver ikke nemmere af, at jeg skal starte i skole sidst i August, men det må vi tage som det kommer. Han er heldigvis super opbakkende omkring mit kommende studie, og er indforstået med at vi virkelig må være gode til at samarbejde, hvis det skal fungere.

Noget helt andet er, at Finland er VIRKELIG undervurderet. Det er uden tvivl et af de lande jeg nogensinde har besøgt, med smukkest natur. Hold nu K*#FT der er smukt. Der er også kun 1,5 times flyvning fra København til Helsinki, og hvis man lejer en bil og kører lidt længere nordpå, så kan man enten leje en hytte ved en af de mange søer via Airbnb, eller på et af de mange hoteller. Man kan også flyve til Turku eller Lapland om vinteren, for at køre med slædehunde og se nordlyset (og sove på is-hoteller). Vi bestiller altid mine flybilletter til Finland via Momondo, da der er vanvittige gode tilbud at hente.

Det hele er ret kompliceret, men som udgangspunkt bliver det sådan, at A flyver fra Dubai til Finland, og vi mødes med ham der. På den måde har han mulighed for at være sammen med begge sine børn, da hans datter bor i Helsinki. På sigt, når jeg er tryg ved situationen, kunne jeg godt finde på at ‘efterlade’ ham i Finland med sin far, så jeg kan nyde godt af nogle fridage i Danmark. Så må jeg hente ham igen, eller A kan aflevere ham hos mig og flyve til Dubai fra København. Når vejret i Dubai er til at holde ud, og studiet tillader det, så er planen at jeg rejser til Dubai med Victor en uge i ny og næ. På den måde har de mere tid sammen, selv hvis han har en flyvning ind imellem, og jeg har mulighed for at se mine venner (og holde lidt ferie).

Overvejer du selv en tur til Dubai, så vil jeg igen klart anbefale Momondo. Klik på linket her, som vil tage dig direkte videre til rejsemuligheder. Husk også at læse mine indlæg omkring Dubai her og her, så du kan blive lidt bedre forberedt.

Trods alt, havde vi nogle gode dage sammen og det har været dejligt at se V og sin far sammen. Dengang vi også boede i Dubai, var de slet ikke sammen så intensivt. A har et helt andet overskud til sin søn, når samværet fungerer på den her måde, og det er jo positivt. Alt fokus er på V, og det er så fedt for ham.

Nu tager vi jo til Dubai om godt 14 dage, så jeg kan være med til at flytte ud af huset. Det bliver vanvittigt hårdt, men det bliver godt for os begge.

Fremtiden ser god ud. Jeg er optimistisk.

 

Kys og kærlighed,

Mai x

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min søn skal køre Formel 1 ...